— Ingen tid til sorgen

At miste en nær til døden er en dybt personlig og livsomvæltende oplevelse, der kræver tid og støtte at bearbejde. Alligevel oplever mange efterlevende, at de ikke får den fred, ro og hjælp, de har brug for lige efter et dødsfald, hvilket kan have store konsekvenser for processen efterfølgende.

— Manglende støtte fra omgivelserne

Mange efterlevende oplever, at deres omgangskreds har svært ved at tale om døden og ikke ved, hvordan de skal reagere. Dette skaber ofte en følelse af isolation og ensomhed.

Vi savner relationer som kan rumme og hjælpe. Det er oftest ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke ved hvordan.

— Uoverensstemmelse mellem forventninger og virkelighed

Samfundets opfattelse af sorg stemmer sjældent overens med den efterlevendes oplevelse. Mange tror, at sorgen aftager med tiden, hvilket kan føre til en hurtigt forsvindende opmærksomhed på den enkelte samt misforståede forventninger til den efterlevendes ve og vel.

— Traditioner og ritualer under pres

De traditionelle ceremonier kan være en trøst for nogen, men mange oplever, at de eksisterende ritualer ikke længere matcher deres behov. At finde alternative løsninger kræver ressourcer og overskud, som de fleste ikke har i en sorgsituation.

Generelt set mangler vi en orientering, en overbevisning, traditioner og en kultur som støtter os i sorgen.

— Praktiske og emotionelle udfordringer

I Danmark har vi faste traditioner for begravelser og bisættelser.

Den hjælp, der findes i dag, er ofte svær at finde, fragmenteret og utilgængelig for mange. Samtidig skal en lang række opgaver løses hurtigt på grund af lovmæssige krav, alt imens de efterlevende befinder sig midt i en potentiel livsomvæltning.

— En uoverskuelig proces midt i sorgen

At miste er ikke blot en emotionel rejse; det er også en praktisk byrde. Processen efter et dødsfald er ofte ukendt, ugennemsigtig og uoverskuelig, hvilket efterlader mange i en situation, hvor de må navigere alene i en situation og tid, hvor støtte og vejledning er nødvendig.

— Manglende erfaring med dødsfald

Mange efterlevende er uerfarne og uvidende om, hvad der kræves efter et dødsfald. Uafklarede spørgsmål om begravelser, testamenter og praktiske forhold kan skabe usikkerhed og konflikter.

— Døden er medicinsk ejet og institutionaliseret i Danmark 

Døden håndteres på hospitalerne, og den skal erklæres af lægefaglige personsoner. Vi gør alt vi kan for at bekæmpe den og ser livsforlængende behandling som en menneskeret. Døden bliver uretfærdig når den indtræffer, den  er den sidste udvej, og den er noget vi taber til.

Dette påvirker vores syn på døden i resten af samfundet og dermed den måde, den håndteres. Hvilket sker på institutioner som plejehjem og hospitaler. Den er dermed flyttet ud af hjemmet. 

— Der findes ingen central funderet plan eller indsats for efterlevende

I Danmark er der ikke udarbejdet handlingsplaner, som rammesætter, hvilken hjælp efterlevende skal tilbydes. Det betyder, at det bliver op til den enkelte at komme godt igennem forløbet. Da den tilgængelig hjælp kræver ressourcer at få, er der en stor gruppe af mennesker som ikke kommer i nærheden af den, hvilket skaber en ulighed. 

— Uoverensstemmelse mellem forventninger og virkelighed

Samfundets opfattelse af sorg stemmer sjældent overens med den efterlevendes oplevelse. Mange tror, at sorgen aftager med tiden, hvilket kan føre til en hurtigt forsvindende opmærksomhed på den enkelte samt misforståede forventninger til den efterlevendes ve og vel.